Pædagogik

KRAP

Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik, bygger primært på 3 vigtige grundpiller – nemlig:

  • Det vi tænker oplever vi som virkeligt, men vi kan lære at tænke anderledes
  • Alle mennesker har ressourcer og vi udvikler os bedst gennem vore succeser
  • Alle mennesker har grundlæggende behov for anerkendelse

Omdrejningspunktet i KRAP er de menneskelige processer og udviklingen af tanker og adfærd i en anerkendende og ressourcefokuseret ramme.

Et vigtigt element i KRAP er at sætte et positivt og anerkendende fokus på menneskers ressourcer – uden at benægte at der også kan være tale om svære belastninger og særlige behov.

 

Strukturen

 

Vi i Ungehuset forsøger, at skabe en familiefølelse, der gør at huset bliver et levende fællesskab, hvor tolerance og gensidig respekt er nøgleord.

Ungehuset forventer og kræver meget af de unge såvel som voksne. Der er krav og pligter der skal udføres, da vi mener det er en del af fællesskabet i Ungehuset.

Vi påtager os det ansvar, at rumme og acceptere de unge, der kommer her.

Vi accepterer ikke vold, stoffer og uhensigtsmæssig adfærd, da det er direkte ødelæggende for det

pædagogiske arbejde og opretholdelse af et sundt fællesskab.

Vi forsøger igennem vedholdenhed og tillid, at vise vores unge, at samfundet kan tilbyde positive

udviklingsmuligheder, og at de har Deres plads og muligheder i samfundet.

Dette skaber den tryghed og stabilitet i hverdagen, der er en forudsætning for, at de unge tør vove nye

skridt, som igen er en forudsætning for, at der kan ske en udvikling med dem.

 

Dagligdagen

 

I Ungehuset er hverdagene indrettet efter en fast struktur som vi følger. Det gør vi dels for at vænne de

unge til rutiner og faste rytmer, men også fordi det sikrer at vi får nogen faste stunder sammen hvor vi

dagligt befinder os i fællesskabet og på den måde får snakket sammen om stort og småt, og træner de

sociale færdigheder.

 

Dagsrytme

 

  • 06.30    De unge vækkes og evt. bad
  • 07.30    Alle spiser morgenmad.
  • 08.15    Afgang til skole/arbejde eller praktik
  • 15.00   De unge kommer hjem fra skole/arbejde eller praktik
  • 17.00    Aftensmaden forberedes.
  • 18.00    Alle spiser aftensmad sammen.
  • 22.30    Godnat.
  • 23.00    Ro på værelserne.